kognitiv-psykolog-Lyngby

Som klient behøver du ikke kende alle de teoretiske detaljer, men det kan være en stor hjælp at have et grundlæggende billede af forskellene. Det gør dig bedre i stand til at vurdere, om en bestemt psykologs tilgang lyder som noget for dig, eller om du skal søge en anden form for terapi.

Kognitiv adfærdsterapi – når tanker og handlinger er i fokus

Kognitiv adfærdsterapi (ofte forkortet KAT) er en af de mest udbredte terapiformer i Danmark og bruges ofte i behandling af angst, depression, stress, OCD og forskellige former for belastningsreaktioner. Kernen i den kognitive tilgang er, at tanker, følelser, kropslige reaktioner og handlinger hænger tæt sammen – og at ændringer i én del af systemet kan skabe positive ændringer i de andre.

Hvordan foregår kognitiv terapi typisk?

Et forløb i kognitiv adfærdsterapi er ofte ret struktureret. I starten bruger du og psykologen tid på at afdække, hvilke situationer, tanker og reaktionsmønstre der skaber problemer for dig. Sammen opstiller I konkrete mål for terapien – fx at reducere angstanfald, få mere energi i hverdagen eller håndtere stress på en sundere måde.

Undervejs arbejder I med redskaber som:

• Registrering af tanker og følelser i bestemte situationer
• Undersøgelse og afprøvning af negative tankemønstre (fx “jeg duer ikke til noget”)
• Gradvis eksponering for det, du er bange for, i et tempo som føles håndterbart
• Planlægning af nye, mere hjælpsomme handlinger i hverdagen

Der er ofte hjemmearbejde mellem sessionerne, hvor du afprøver nye strategier i din hverdag. Det gør terapien meget handlingsorienteret og konkret, hvilket mange oplever som både motiverende og overskueligt.

Metakognitiv terapi – når bekymringerne fylder det hele

Metakognitiv terapi er en relativt nyere terapiform, som også har fået stor udbredelse de senere år, særligt til behandling af angst, stress og depression. Hvor klassisk kognitiv terapi ofte arbejder med indholdet af tankerne, fokuserer metakognitiv terapi i højere grad på selve måden, du forholder dig til dine tanker på – altså på din tendens til grubleri, bekymring og mental “overvågning”.

Det metakognitive perspektiv i praksis

I metakognitiv terapi arbejder man typisk med spørgsmål som:

• Hvor meget tid bruger du på at bekymre dig eller analysere dine tanker?
• Hvad sker der med dine følelser og symptomer, når du gør det?
• Hvilke antagelser har du om bekymring – fx “hvis jeg ikke bekymrer mig, mister jeg kontrollen”?

En central del er at øve sig i at lade tanker komme og gå uden at gå “ind” i dem hver gang. Psykologen vil ofte introducere øvelser, hvor du træner at skifte fokus, give slip på unødvendig grublen og skabe en mere fleksibel opmærksomhed. Målet er ikke at få fuld kontrol over tankerne, men at ændre den måde, du responderer på dem på, så de ikke styrer din hverdag i samme grad.

Psykodynamisk terapi – når fortid og relationer spiller en rolle

Psykodynamisk terapi tager udgangspunkt i, at vores tidligere erfaringer, især fra barndom og vigtige relationer, påvirker den måde, vi tænker, føler og handler på som voksne. Nogle af disse mønstre er bevidste, men meget foregår også ubevidst – fx hvordan vi forventer, at andre vil reagere, hvordan vi håndterer konflikter, og hvad vi gør, når vi bliver usikre eller sårbare.

Hvad kendetegner et psykodynamisk forløb?

I psykodynamisk terapi bruger man tid på at udforske både aktuelle problemer og tidligere erfaringer. Samtalen kan kredse om relationer til forældre, partnere, venner eller kolleger, og om følelser, som kan være svære at mærke eller give plads til. Terapirelationen – altså forholdet mellem dig og psykologen – bruges også aktivt som et spejl: de mønstre, der viser sig i samtalen, kan ligne dem, du oplever andre steder i livet.